Nyt om turneringerne for sæsonen 2026-2027 

 I den kommende sæson tilbyder vi nu både en enkeltmandsturnering og en holdturnering for skomagerspillere.

Klik her for at læse mere!

 

Indkaldelse til årsmøde 2026

Dette er en indkaldelse til årsmøde i billardafdelingen i Firmaidræt Storkøbenhavn.  Jeg håber rigtigt mange vil møde op og bidrage med idéer og meninger ang. klubbens fremtid. Fremtiden præges også af de udvalgsmedlemmer, der vælges på mødet.  Endelig fejrer vi alle vinderne af sæsonens turneringer; så har du vundet, så kom endelig og bliv fejret. 

Onsdag den 20. maj kl. 19:00
mødelokale 1  (tæt på bagindgangen til billardlokalet)
i Grøndal MultiCenter,  Hvidkildevej 64, 2400 Kbh NV.


Forslag, der ønskes behandlet på mødet, fremsendes til billardudvalget senest d.22. april 2026.
Mail: billardudvalget@fskbh.dk
Eller: Søren Kirstein, Skovvangsvej 57, Strøby Egede, 4600  Køge.

Dagsorden udsendes/offentliggøres senest den 7. maj 2025 og vil ifølge retningslinjerne fra FSKBH indeholde mindst dette:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent og stemmetællere
  3. Afdelingens beretning
  4. Indkomne forslag
  5. Orientering om regnskab og budget
  6. Valg af udvalgsmedlemmer
  7. Afslutning


Efter årsmødet uddeles præmier til vinderne af sæsonens  turneringer.

Der er øl/vand under mødet til alle fremmødte.  

På udvalgets vegne
Søren Kirstein.
8. april, 2026.

 

Skomagerturnering for to-mands hold 

Vores skomagerturnering for to-mands hold er i gang. Hele kalenderen, de usædvanlige holdnavne, deltagerne og resultater kan findes under Turneringsoversigt 2025-2026 eller ved at klikke her.

 

Juleturnering 2025 veloverstået!

Klik her for resultater og stemningsbilleder 

 

Turneringer 25/26

Find turneringsplanen for 2025/2026 her.

Vi har nu modtaget tilmeldingerne til turneringerne i sæsonen 25-26 og kan i den forbindelse byde velkommen til otte nye spillere. 

Udvalget har brugt sommerpausen til at planlægge kalenderen for 2025-26 sæsonen. Hele turneringsplanen kan nu findes via linket ovenfor. De første kampe spilles mandag den 1. september.

Der vil senere blive lejlighed til at tilmelde sig en skomager cup i efteråret, et julestævne og FSKBH Cup i foråret. 

Stimpmeter-måling

Nok har der været sommerpause i billardsalonen, men udvalgsmedlem John Grønvall har ikke ligget på den lade side.

John Grønvall har udarbejdet en spændende rapport om brugen af stimpmeter i billard, et fremragende eksempel på anvendt fysik i sporten. Rapporten præsenterer målinger og analyser fra vores egne borde og suppleres af en video, der demonstrerer metoden i praksis.

Der forventes en opfølgning i slutningen af august, når fire borde får nye klæder.

Find rapport og video her.

Fri træning

Der er mulighed for at træne på vores borde på de tidspunkter, hvor der ikke spilles turneringer

Læs mere om fri træning her.

Søren Kirstein
Formand / Billard

Tilmeldingsinfo

Vi arbejder på at optimere tilmeldingssystemet, så det passer endnu bedre til alle former for tilmeldinger - men vi håber på forståelse for, at dette tager tid.

Derfor kan der være felter i tilmeldingen, som du ikke kan udfylde, fordi du mangler oplysninger på den enkelte deltager. Her er det muligt at notere ”X” i de tekstfelter, man ikke vil udfylde og ”00000000” ved telefonnummer.
Det er nødvendigt at udfylde e-mail - enten på den enkelte spiller eller på kontaktpersonen, da bekræftelse sendes hertil. Ønsker I faktura sendes denne også pr. e-mail.

Vi henstiller dog til, at der udfyldes så mange felter som muligt, så Billardudvalget får de oplysninger, der skal bruges.